5 råd til samliv, når misofoni fylder i hjemmet

Annonce – sponsoreret indhold.

Misofoni i parforhold handler sjældent om manglende kærlighed. Det handler om, at lyde som tyggen, snøften, vejrtrækning eller en kuglepen, der klikker, udløser så stærke reaktioner, at hjemmet bliver et sted, man spænder i. Det, der hjælper i hverdagen, er at tale om lydene uden for situationen, aftale faste lydfrie zoner, tilrettelægge måltider og indrette soveværelse og hjemmekontor med lyden for øje, og så søge professionel hjælp, når undgåelse og konflikter bliver vedvarende. Her får du en tjekliste, du kan gå igennem sammen.

Misofoni i parforhold: Når hverdagslyde skaber afstand

Misofoni er en tilstand, hvor bestemte lyde udløser stærke negative reaktioner som vrede, angst eller afsky. De typiske triggere er menneskeskabte lyde: tyggelyde, smaskelyde, rømmelyde, vejrtrækningslyde og hostelyde, men også knipselyde, kuglepenne og tastaturer. Nogle reagerer også på det visuelle, for eksempel synet af en, der tygger, eller en fod, der vipper.

Det gør misofoni særlig svær i samlivet, fordi de værste triggere ofte er knyttet til de mennesker, man er tættest på: partneren, børnene eller forældrene. Hjemmet er desuden stedet, hvor man spiser, sover og arbejder side om side, så lydene er svære at undgå.

Samlivet rammes typisk på tre måder:

• Undgåelse: Den ramte springer fælles måltider over, bliver på værelset eller undgår sofaen, og parret får mindre tid sammen.
• Udadreagerende adfærd: Irritation, sukke, himmelvendte øjne eller skarpe bemærkninger kommer ud, før man når at tænke.
• Skam og skyld: Den med misofoni ved ofte godt, at reaktionen er uforholdsmæssig, og skammer sig over den. Den anden part føler sig kritiseret for helt almindelig adfærd.

Ofte får den ramte også negative tanker om personen, der laver lyden, for eksempel at vedkommende er respektløs eller ikke tager hensyn. Det er en del af mønstret og ikke et udtryk for, hvad man egentlig mener om hinanden. Hjælper tiltagene i denne artikel ikke nok, kan det være relevant at undersøge, hvad en psykolog og misofoni-behandling med kognitiv adfærdsterapi indebærer. Mere om det nedenfor.

Tjekliste: 5 råd, der mindsker friktionen derhjemme

1. Tal om lydene, når ingen er udløst. Tag samtalen over en gåtur eller en kop te, aldrig midt i et måltid. Start med, hvad der sker i din krop, og undgå at pege på, hvad den anden gør forkert. “Jeg bliver anspændt, når jeg hører tyggelyde, og det er ikke din skyld” åbner en helt anden samtale end “Du smasker”. Den anden part bør til gengæld få lov at sige, hvad det gør at blive lyttet til hele tiden.
2. Aftal et diskret signal og en pausefunktion. Vælg et ord, et håndtegn eller en besked, der betyder “jeg har brug for en pause”. Den ramte kan forlade rummet uden at forklare sig, og den anden part ved, at det ikke er en afvisning. Aftal også, hvornår I samles igen, for eksempel efter ti minutter.
3. Planlæg måltiderne i stedet for at håbe på det bedste. Lav en ugentlig plan, hvor I kan se, hvilke måltider der er fælles, og hvilke der spises forskudt. Nogle par vælger fælles aftensmad, men hver sin morgenmad eller frokost. Det er en praktisk aftale, ikke et nederlag. Til de fælles måltider kan I:
   • sætte lav baggrundsmusik eller en rolig podcast på,
   • sidde på tværs af hjørnet eller side om side frem for lige overfor hinanden, hvis det visuelle trigger,
   • vælge blødere mad, der larmer mindre, når det passer jer begge, og lade det være en frivillig aftale frem for et krav.
4. Indret soveværelse og hjemmekontor med lyden for øje. I soveværelset kan vejrtrækning og snorken være en trigger. En lav, jævn lyd fra en blæser eller en støjgenerator kan dække over den, og ørepropper kan supplere. Snorker partneren kraftigt, så tal med egen læge, da det kan have en helbredsmæssig forklaring. På hjemmekontoret kan et blødt, stille tastatur og en mus uden høje klik gøre forskel. Placér skrivebordet væk fra den fælles væg, og luk døren. Er der to hjemmearbejdspladser, så giv dem hver sit område eller aftal skiftevis tid i det ene rum.
5. Gør nogle zoner lydfrie, og giv den ramte et fast tilbagetrækssted. En lydfri zone er et område eller tidsrum, hvor visse lyde simpelthen ikke forekommer, for eksempel soveværelset før sengetid eller sofaen under aftenens film. Giv også den ramte et eget sted at trække sig tilbage til, hvor der er ro, uanset om det er et lille læsehjørne eller et værelse. Hold stedet fri for andres ting, så det ikke bliver en pligtopgave at “gå derind”.

Listen har fire punkter, fordi nummer fem er det, der binder de andre sammen: fasthold nærheden uden for lydsituationerne. Sæt tid af til aktiviteter, hvor lyd ikke er et issue, som gåture, madlavning sammen, brætspil eller en film med høretelefoner på den ene eller begge. Så oplever I hinanden uden at lydene fylder.

Lydindretning: små justeringer, der gør hjemmet mere roligt

Indretningen kan ikke fjerne misofoni, men den kan reducere de lyde, der ellers bliver ved med at ramme. Det er især nyttigt med de husholdningslyde, som ingen af jer kan undgå.

• Bløde overflader: Tæpper, gardiner og polstrede stole dæmper efterklang og skraben fra spisestuen og køkkenet.
• Filtpuder under stole: Skrab mod trægulv eller fliser er en klassisk trigger, og filtpuder er en billig løsning.
• Hårde skabslåger og skuffer: Bløde lukkemekanismer fjerner de skarpe smæld.
• Tidsstyring af maskiner: Hvis opvaskemaskinen eller vaskemaskinen har timer, kan de køre, når den ramte ikke er hjemme, eller når I er i hver sin ende af huset.
• Tætningslister og tætte døre: Mellem hjemmekontor, soveværelse og stue kan de gøre dørene til en reel lydbarriere.

Tænk også over, hvor I opholder jer. Åbne køkken-alrum-løsninger samler mange lyde og mange mennesker. Findes der et rum, hvor den ramte kan være uforstyrret, bør det kunne bruges uden at virke som en flugt.

Når børn og andre i husstanden er med

I familier med børn kommer lydene fra flere sider, og det kan være svært at gøre et barn ansvarlig for sin tyggen eller sin snøften. Hold aftalerne enkle og venlige: “Vi spiser med musik i baggrunden”, “Vi har en pause-stol”, eller “Vi snakker om det bagefter”. Børn skal ikke opleve, at de er problemet. Forklar dem, at nogle voksne er ekstra følsomme over for lyde, og at det ikke handler om dem. Bevar fælles ritualer, så ingen i familien føler sig udelukket fra bordet.

Hvornår bør du overveje professionel hjælp?

Husets tiltag kan lette trykket, men de løser ikke selve reaktionen. Det er værd at søge hjælp, hvis du genkender nogle af disse tegn:

• Konflikterne om lyde vender tilbage, selvom I har prøvet aftaler og indretningsændringer.
• Du undgår måltider, rum, aftener eller sociale situationer, og hverdagen bliver mindre.
• Reaktionerne er så stærke, at du udadreagerer eller bagefter føler stærk skam og skyld.
• Din partner eller dine børn går på listefødder og føler sig overvåget i eget hjem.
• Du tænker overvejende negative tanker om den, der laver lyden, og det påvirker jeres nærhed.

Hos Koios Psykologhus i Lyngby tilbyder en autoriseret psykolog behandling af misofoni med kognitiv adfærdsterapi (KAT). Forløbet består af målrettede samtaler og praktiske øvelser, hvor man lærer at håndtere sine følelsesmæssige reaktioner og udvikle mestringsstrategier. Det starter med en personlig behandlingsplan. Er parforholdet også presset, kan I overveje, om parterapi kunne supplere indsatsen. Er du i tvivl om, hvor du skal starte, kan du tale med din egen læge, som også kan se på andre forhold som tinnitus eller hørelse.

Typiske fejl, når misofoni fylder i hjemmet

Nogle fejl går igen, og de er nemme at undgå, når man kender dem:

• At tage samtalen i selve situationen. Midt i en trigger er alle på vagt, og ingen lytter.
• At lade partneren “rette sig” uden en aftale. Konstante rettelser får den anden til at føle sig overvåget og øger spændingen.
• At undgå mere og mere. Undgåelse lindrer på kort sigt, men gør ofte hverdagen smallere og holder problemet ved lige.
• At tolke lyden som mangel på respekt. Det er en typisk tanke ved misofoni, men sjældent hensigten hos den, der laver lyden.
• At vente for længe med at søge hjælp. Jo mere livet tilpasses lydene, jo større fylder de.

Brug tjeklisten som udgangspunkt for en fælles samtale og som et første skridt. Hjælper den ikke nok, er det tegn på, at problemet kræver mere end en ny indretning, og så er professionel hjælp den næste, naturlige løsning.