Bæredygtige boliger: Hvad betyder mærkerne og certificeringerne egentlig?

Bæredygtige boliger bliver i stigende grad efterspurgt af danske boligkøbere, men mange står forvirrede over, hvad de forskellige mærker og certificeringer egentlig dækker over. Er en Svanemærket bolig automatisk bedre end en DGNB-certificeret? Og hvad siger energimærket om boligens reelle klimaaftryk? Disse spørgsmål bliver vigtigere, jo mere bæredygtighed fylder i både nybyggeri og i vurderingen af eksisterende boliger. I denne guide gennemgår vi de væsentligste certificeringer, hvad de faktisk måler, og hvordan du som køber kan gennemskue, om en bolig lever op til sit grønne image.

Bæredygtige boliger: Hvad betyder mærkerne og certificeringerne egentlig?

Når en bolig markedsføres som bæredygtig, dækker det over et bredt spektrum af kriterier, lige fra energiforbrug og materialevalg til indeklima og nærhed til offentlig transport. Problemet er, at der ikke findes én samlet definition, som alle aktører i branchen bruger ens. Det betyder, at to boliger begge kan kaldes “bæredygtige”, selvom de er certificeret efter helt forskellige standarder med forskellige fokusområder.

De mest udbredte certificeringer i Danmark er energimærket, DGNB og Svanemærket. Derudover findes internationale certificeringer som BREEAM og LEED, som primært bruges på erhvervsejendomme og større byggeprojekter, men som også dukker op i enkelte boligprojekter. Fælles for dem alle er, at de forsøger at kvantificere noget, der grundlæggende er komplekst: hvor meget belastning en bygning påfører miljøet gennem sin levetid.

Det er vigtigt at forstå, at en certificering ikke er en garanti for en perfekt bolig. Den fortæller dig, at boligen er blevet vurderet efter bestemte kriterier og har bestået en bestemt standard, men den fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvordan boligen fungerer i praksis for de mennesker, der bor der. Derfor er det afgørende at kende forskellen på mærkerne, så du ved, hvad du faktisk køber dig til.

DGNB, Svanemærket og energimærke: Hvad er forskellen?

De tre mest kendte mærker i den danske boligsektor dækker hver især over et afgrænset felt, og de kan ikke bruges som erstatning for hinanden. Her er en gennemgang af, hvad de konkret måler, og hvem der står bag dem.

Energimærket

Energimærket er den mest udbredte og lovpligtige ordning i Danmark. Alle boliger, der sælges eller udlejes, skal have et energimærke, som går fra A (bedst) til G (dårligst). Mærket siger noget om boligens energiforbrug til opvarmning, varmt vand og eventuelt køling, baseret på bygningens konstruktion, isolering, vinduer og installationer. Energimærkningen udføres af en certificeret energikonsulent og er reguleret af Energistyrelsen.

Det, mange ikke er klar over, er, at energimærket ikke tager højde for, hvilke materialer boligen er bygget af, eller hvordan indeklimaet er. Det måler udelukkende det beregnede energiforbrug, og derfor kan en bolig med et flot energimærke sagtens være bygget af materialer, der belaster miljøet markant i produktionen.

DGNB

DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, men i Danmark administreres certificeringen af Green Building Council Denmark. DGNB er den bredeste og mest helhedsorienterede certificering, da den vurderer bygninger ud fra fem hovedområder: miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. Det betyder, at DGNB blandt andet kigger på materialernes livscyklus, boligens driftsomkostninger, indeklima, tilgængelighed og hvordan byggeprocessen er håndteret.

DGNB bruges primært på nybyggeri og større boligprojekter, og certificeringen gives i niveauerne guld, sølv, platin og brons. Det gør DGNB til den certificering, der kommer tættest på en reel helhedsvurdering af en boligs bæredygtighed, men den er samtidig mere kompleks og dyrere at opnå, hvilket forklarer, hvorfor man primært ser den i projektbyggeri frem for enkeltstående villaer.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som også findes for boliger. Svanemærkede boliger skal leve op til strenge krav til materialer, kemikalier, energiforbrug og affaldshåndtering under byggeprocessen. Mærket fokuserer i høj grad på at minimere brugen af sundhedsskadelige stoffer og sikre et godt indeklima for beboerne. Svanemærket administreres i Danmark af Miljømærkning Danmark.

Forskellen mellem Svanemærket og DGNB er, at Svanemærket primært handler om sundhed og miljøbelastning fra materialer, mens DGNB tager en bredere økonomisk og social vinkel med ind. Begge kan være relevante, men de besvarer forskellige spørgsmål.

Sammenligningen i praksis

• Energimærke: Fortæller om driftsenergiforbrug, lovpligtigt ved salg.
• DGNB: Helhedsvurdering af miljø, økonomi, social kvalitet og teknik, mest udbredt i nybyggeri.
• Svanemærket: Fokus på materialer, kemi og indeklima, nordisk miljømærke.

Det betyder i praksis, at en bolig sagtens kan have et højt energimærke uden at være Svanemærket, og omvendt kan en Svanemærket bolig have et moderat energimærke, hvis den er ældre og ikke fuldt energirenoveret.

Materialer og indeklima: Det kendetegner en reelt bæredygtig bolig

Certificeringer er nyttige, men de fortæller ikke hele historien. Hvis du vil forstå, om en bolig reelt er bæredygtig, skal du også kigge nærmere på materialevalg og indeklima, som er to faktorer, der har stor betydning for både miljøpåvirkning og din egen trivsel i hjemmet.

Byggematerialer og deres klimaaftryk

Materialer som beton og stål har et betydeligt klimaaftryk i produktionen, mens træ, genbrugsmaterialer og visse isoleringsmaterialer typisk belaster mindre. En reelt bæredygtig bolig vil ofte benytte:

• Træ fra certificeret skovbrug, eksempelvis FSC eller PEFC-mærket træ.
• Genanvendte eller genbrugte byggematerialer, hvor det er konstruktionsmæssigt forsvarligt.
• Naturlige isoleringsmaterialer som træfiber, hør eller cellulose frem for mineraluld med højt energiforbrug i produktionen.
• Lavemissionsmalinger og lim, der ikke afgiver skadelige dampe (VOC’er) til indeluften.

Det er værd at bemærke, at materialevalget også påvirker boligens levetid og vedligeholdelsesbehov. Naturmaterialer kræver ofte mere løbende pleje, men til gengæld kan de have en længere samlet levetid og mindre miljøbelastning ved udskiftning.

Indeklima er en overset bæredygtighedsfaktor

Et godt indeklima handler om fugtregulering, ventilation, lysindfald og temperaturstabilitet. Dårligt indeklima kan føre til skimmelsvamp, hovedpine og generelt ubehag, og det er derfor en central del af, hvad man bør forstå ved bæredygtighed, fordi en bolig, der slider på beboernes sundhed, aldrig kan kaldes reelt bæredygtig, uanset hvor lavt energiforbruget er.

Mekanisk ventilation med varmegenvinding er i dag standard i mange nyere bæredygtige boliger, fordi det sikrer frisk luft uden at spilde varme unødigt. Ved ældre boliger bør du være opmærksom på, om der er tilstrækkelig udluftning, særligt i fugtfølsomme rum som badeværelse og køkken.

Vedligeholdelse som del af bæredygtigheden

En ofte overset dimension er, hvordan boligen vedligeholdes over tid. Overflader, der kræver kemisk krævende rengøring eller hyppig udskiftning, belaster miljøet mere end dem, der kan vedligeholdes skånsomt. Hvis du for eksempel har flisegulve, kan en professionel rensning forlænge deres levetid betydeligt frem for at skulle udskifte dem. Du kan læse mere om, hvordan det gøres korrekt, i artiklen om professionel fliserens i Herning: sådan får du fliserne tilbage til “som nye”, som også giver et godt indblik i, hvordan vedligeholdelse hænger sammen med en bæredygtig bolig på længere sigt.

Sådan tjekker du bæredygtigheden, når du besigtiger en bolig

Når du går til besigtigelse, kan det være svært at vurdere bæredygtighed, fordi mange faktorer ikke er synlige med det blotte øje. Her er en praktisk tjekliste, du kan bruge til at danne dig et realistisk billede.

Spørg ind til dokumentation

1. Bed om at se boligens energimærke og spørg, hvornår det sidst er opdateret.
2. Spørg, om boligen har nogen form for certificering, og bed om dokumentation i form af certifikater, ikke bare mundtlige udsagn fra sælger eller mægler.
3. Undersøg, om der findes en byggeteknisk rapport, som beskriver isolering, tag, vinduer og eventuelle fugtskader.
4. Spørg ind til, hvilke materialer der er brugt ved eventuelle renoveringer, særligt hvis boligen er energirenoveret for nylig.

Tjek selv på stedet

• Luk et vindue og lyt efter trækgener, dårlig isolering afslører sig ofte ved kuldebroer omkring vinduer og døre.
• Tjek om der er synlige tegn på fugt eller skimmel, særligt i hjørner, ved vinduer og i kælderrum.
• Undersøg ventilationsforholdene, er der naturlig eller mekanisk ventilation, og virker den?
• Læg mærke til lugte, en ubehagelig eller indelukket lugt kan indikere dårligt indeklima eller fugtproblemer.
• Spørg til varmekilden, er det fjernvarme, varmepumpe eller olie/gasfyr, da det har stor betydning for både drift og klimaaftryk.

Overvej boligtypen i forhold til bæredygtighed

Boligtypen spiller også en rolle for, hvor bæredygtig en bolig reelt er. En lejlighed i en etageejendom har typisk mindre individuelt energiforbrug end et fritliggende hus, fordi der er færre udvendige flader, der afgiver varme. Rækkehuse ligger ofte midt imellem. Hvis du er i tvivl om, hvilken boligtype der passer bedst til dine behov og samtidig giver mening i et bæredygtighedsperspektiv, kan du finde flere overvejelser i artiklen Hvilken boligtype passer til dine behov, lejlighed, hus eller rækkehus?, som gennemgår fordele og ulemper ved de forskellige typer.

Brug en uvildig rådgiver

Hvis du er i tvivl om boligens tilstand, kan det være en god investering at hyre en uvildig bygningssagkyndig til at gennemgå ejendommen, inden du skriver under på en handel. Det gælder særligt ved ældre boliger, hvor energimærket kan være baseret på ældre data, og hvor der kan være skjulte fugt- eller isoleringsproblemer, som ikke fremgår af de officielle papirer.

Er en certificeret bolig dyrere at købe?

Det er et naturligt spørgsmål, om bæredygtige og certificerede boliger koster mere, og svaret er ikke entydigt. Prisen afhænger af flere faktorer, herunder beliggenhed, boligtype, byggeår og det generelle udbud i området.

Højere anlægspris, men lavere driftsudgifter

Generelt gælder det, at boliger med høje energimærker (A eller B) og certificeringer som DGNB eller Svanemærket ofte har en højere anskaffelsespris, fordi de er bygget eller renoveret med dyrere materialer og teknologier som varmepumper, solceller og bedre isolering. Til gengæld er de løbende driftsudgifter typisk lavere, fordi energiforbruget til opvarmning og el er reduceret betydeligt sammenlignet med ældre, uisolerede boliger.

Det betyder, at den samlede økonomi over tid kan være mere favorabel, selvom købsprisen er højere. Det er derfor en god idé at regne på den totale boligøkonomi, altså købspris plus forventede driftsudgifter over eksempelvis ti år, frem for kun at se på den umiddelbare prisskilt.

Markedets efterspørgsel påvirker prisen

Der er i disse år en stigende efterspørgsel efter bæredygtige og energieffektive boliger, hvilket i nogle områder presser priserne op på certificerede boliger. Samtidig kan ældre boliger med dårlige energimærker opleve prisnedsættelser, fordi køberne tager de kommende energirenoveringsomkostninger med i deres beregning. Det er derfor vigtigt at se på lokalområdets prisniveau og ikke kun generelle statistikker, da udbud og efterspørgsel varierer meget fra kommune til kommune.

Tilskudsmuligheder kan udligne forskellen

I nogle tilfælde findes der tilskudsordninger til energirenovering, som kan gøre det billigere at opgradere en eksisterende bolig i stedet for at betale merprisen for en allerede certificeret bolig. Det kan være en fordel at undersøge, hvilke tilskud der er tilgængelige, før du beslutter dig for, om du vil købe en færdigrenoveret bæredygtig bolig eller selv stå for renoveringen efterfølgende. Ligesom man ved andre større investeringer, som eksempelvis tilskud til heste: Sådan vælger du rigtigt ud fra din hests alder, træning og behov, bør undersøge, hvilke tilskud og støtteordninger man reelt er berettiget til, bør boligkøbere også undersøge de energirenoveringstilskud, der findes i deres kommune eller region.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på energimærket og DGNB-certificeringen?

Energimærket måler udelukkende boligens beregnede energiforbrug og er lovpligtigt ved salg eller udlejning. DGNB er en bredere certificering, der også vurderer materialer, indeklima, økonomi og social kvalitet. En bolig kan derfor have et godt energimærke uden at være DGNB-certificeret, og omvendt.

Er Svanemærket boliger altid bedre for indeklimaet?

Svanemærket stiller strenge krav til materialer og kemikalier, hvilket generelt understøtter et bedre indeklima. Det garanterer dog ikke et perfekt indeklima i praksis, da faktorer som ventilation, beboernes vaner og vedligeholdelse også spiller en stor rolle for luftkvaliteten i hjemmet.

Kan jeg selv få min bolig certificeret efter at have købt den?

Ja, det er muligt at søge om certificering som DGNB eller Svanemærket for eksisterende boliger, men det kræver typisk, at boligen lever op til specifikke krav til materialer, energiforbrug og dokumentation. Det kan være en omfattende proces, så det er en god idé at undersøge kravene grundigt, inden du går i gang.

Betaler det sig økonomisk at købe en bæredygtig bolig?

Det afhænger af den konkrete bolig og dine planer for, hvor længe du vil bo der. Højere anskaffelsespris kan ofte opvejes af lavere driftsudgifter over tid, særligt hvis du bliver i boligen i mange år. Det er en god idé at beregne den samlede boligøkonomi frem for kun at se på købsprisen isoleret set.